Grupo Danson

Vi er glade over at kunne præsentere Grupo Danson under Cuban Festival 2014.

Oplev et brag af en koncert, når Grupo Danson går på scenen med deres 9 mand store orkester og spiller op til cubansk fest med deres eksplosive og smittende energi. Grupo Danson repræsenterer en bred vifte af musikalske genrer lige fra salsa til jazz og mestrer både den traditionelle, cubanske musik som son montuno og cha-cha-cha og mere nutidige rytmer. Glæd dig til en unik oplevelse, der er 100 % dansevenlig!

Det er efterhånden længe siden, vi har haft fornøjelsen af at høre det velspillende og energiske dansk/cubanske band på den Københavnske musikscene, og denne aften bliver derfor et længe ventet gensyn og genhør med orkestret. Grupo Danson sender snart deres nye album “Mezclando Culturas” på gaden, og vi glæder os til at få en smagsprøve til koncerten. 

Du kan få en forsmag på det nye album med titelnummeret her: mezclando culturas

Glæd jer også til at opleve orkesterets nye forsanger, Henri Benitez, som har sunget med nogle af de fedeste bands i Cuba bl.a. “Pupy y Los que Son, Son”.

Grupo Danson